EFTERÅRSDAG I SYDØSTJYLLAND – TRAPHOLT, CHRISTIANSFELD OG SKAMLINGSBANKEN

25. OKTOBER 2025 KL. 07.45
BUSHOLDEPLADSEN, KØGE STATION, ØSTRE BANEVEJ, 4600 KØGE

PRIS: 685,- kr. for medlemmer / 785,- kr. for ikke-medlemmer.

TILMELD DIG TUREN HER >

Tilmelding helst inden 17. oktober 2025.

Køb medlemskab af Køge Kunstforening til kun 200,- kr. for hele 2025 her >
 

koege kunstforening efteraarsdag i sydoestjylland 1 09 25

koege kunstforening efteraarsdag i sydoestjylland 3 09 25

koege kunstforening efteraarsdag i sydoestjylland 2 09 25

Toppen af siden: Maria Torp – Transition / pressefoto fra Trapholt.

Øverst i denne spalte: Maleri af Jeppe Madsen Ohlsen.
I midten Søstrehuset i Christiansfeld og herover besøgscentret på Skamlingsbanken begge fotograferet af Hjart / Wikimedia Commons.

Under teksten: Indtryk fra Trapholt / foto: Susanne Pedersen.

**EFTERÅRSDAG I SYDØSTJYLLAND** – TRAPHOLT, CHRISTIANSFELD OG SKAMLINGSBANKEN

Køge Kunstforening inviterer på kunsttur til Sydøstjylland: Trapholt og Christiansfeld med en afstikker til Skamlingsbanken.

 
Lørdag den 25. oktober 2025 (den sidste dag med sommertid) inviterer Køge Kunstforening på en dag med kunst, historie og religion.

Første stop er Trapholt, Museum for Moderne Kunst i Kolding. Trapholt skal gennemgå en større udvidelse og lukker derfor den 31.12.25. Forventet genåbning er i foråret 2027, så vi skal skynde os lidt inden næsten halvandet års nedlukning. Besøget er på egen hånd, så man selv kan prioritere, men vi håber på en kort intro.

Museet slutter året med nogle brag af udstillinger, som vi lige kan nå:
– Skyggeteater med Michael Kvium >
– Agile Aggressions med Mie Olise Kjærgaard >
– Feel Me - mind x body x space >
– Tid – 8098:30 >
– Trapholt – Til Vægs >
– Trapholts faste udstillinger > (dog er salen med Rickard Mortensen lukket)
– Arne Jacobsen Kubeflex >
– Skulpturparken >
 
Frokost i Christiansfeld
Turen går videre til Christiansfeld, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste >
Vi spiser forudbestilt frokost på Brødremenighedens Hotel og får derefter en guidet tur i byen.

Byvandringen slutter uden for Søstrehuset > som har udstillinger med bla. den lokale kunstner Jeppe Madsen Ohlsen >
Smykker fra Statens Kunstfond og samlingen af Lundby-dukkehusene er også her.

Honningkager og Skamlingsbanken
Entre til Søstrehuset kan tilkøbes samtidig med tilmeldingen. Men der bliver også tid til Brødremenighedens Honningkagebageri.

På vej hjem besøger vi Skamlingsbanken > og det fantastiske landskab – hvis altså vejret er med os. Eftermiddagskaffen med en småkage får vi ved bussen på en passende lokation.

 

PRAKTISK

OM TILMELDINGEN
Prisen er 685,- kr. for medlemmer af Køge Kunstforening og 785,- kr. for ikke medlemmer.

Med i prisen er entre på Trapholt, guidet omvisning i Christiansfeld, eftermiddagskaffe, gebyrer og privat bus hele dagen (og den er dyr!), men ikke entre til Søstrehuset.

Frokost bestilles samtidigt med billetkøb, men betales individuelt i restauranten.

Tilmelding helst inden 17. oktober 2025 af hensyn til bestillinger de forskellige steder. Deltagerantal fra 20 til 28. Køb er bindende, men er man forhindret, er man velkommen til at overdrage sin billet en anden.

 

PROGRAM
07.45   Afgang fra Østre Banevej

10.00   Trapholt (ca.)

12.30   Forudbestilt frokost på Brødremenighedens Hotel og Restaurant

13.30   Guidet tur og evt. Søstrehuset med udstilling af bl.a. Jeppe Madsen Ohlsens værker.

Herefter Brødremenighedens Honningkagebageri

Skamlingsbanken (hvis vejret tillader det)

20.00   Retur til Køge (ca.).