Få Køge Kunstforenings nyhedsbrev
Besøg Køge Kunstforening på Facebook
Besøg Køge Kunstforening på Instagram
SOUVENIRS – CHARLOTTE BERGMANN JOHANSEN
ONS-SØN 11-16UGE 42: MAN-SØN 11-16 25. SEPTEMBER-19. OKTOBER 2025 VANDVÆRKET / SØNDRE ALLE 6 / 4600 KØGE GRATIS ADGANG
I denne spalte ses Charlotte Bergmmann Johansen som sit alter ego Sømanden på rejse til Tristan da Cunha.
SOUVENIRS.Alt det som man tager med sig hjem.
Charlotte Bergmann Johansen har skabt en unik udstilling til Køge Kunstforening, som vises i Togvognen fra den 25. september og frem til og med den 19. oktober. Udstillingen har åbent alle dage i efterårsferien.
Her er Charlotte Bergmann Johansens fortælling om baggrunden for udstillingen:
Jeg er vokset op med vilde fortællinger om havet og det frie liv til søs. Min far stak til søs som 15-årig og vendte først hjem da han i Nyhavn så et opslag hvor hans mor eftersøgte ham.
Næsten alle min fars søskende stak til søs. Først tog de på langfart. Senere faldt de til ro og sejlede på Grønland eller mellem København og Rønne eller Helsingør/Helsingborg.
De arbejdede som ungmænd, matroser, hovmestre og stewardesser.
Jeg tror at det var deres eneste mulighed for at komme væk.
Jeg var 180 dage gammel da min farmor druknede i Aalborg havn.Min farmor og farfar fejrer nytåret sammen med de andre havnearbejdere og deres koner. De er mødtes på et værtshus ved havnen for at spise frokost. Stemningen ved bordet er høj og der bliver skålet igen og igen for det nye år. På et tidspunkt under frokosten går min farfar på toilettet. Der går et øjeblik og min farmor spørger efter ham. Forvirret over ikke at kunne se ham forlader hun værtshuset og går ud for at lede efter ham. Man mener at hun er gået ned mod Café Havnen hvor hun var rengøringskone og et sted på strækningen mellem de to værtshuse falder hun i havnen og drukner. Hun bliver fundet 13 dage senere i Nørresundby havn.
Sømanden fra begyndelsen.Under et ophold på Det Danske Institut i Rom, hvor jeg beskæftiger mig med byens fontæner, støder jeg på kapuciner munkenes mærkværdige rum på Via Vittorio Veneto. Rummene er dekoreret med afdøde munkes skeletter. Tusindvis af brune knogler pryder loftet og væggene i sirligt opsatte mønstre. Rosetter af lårbensknogler og ribben skal minde en om døden og ikke mindst om livet.
Det får mig til at tænke på steder hvor liv og død mødes. Jeg formulerer et nyt projekt og et par år senere er jeg tilbage.
I katakomberne. Dybe gange i Roms undergrund. Mørke og klamme. Hylde på hylde ligger de døde. Planternes rødder kan skimtes i loftet og svampe trækker lange sporer hen over væggene. Måske et sted hvor det er bedst ikke at trække vejret!
I sin tid har man arrangeret udflugter til dybet for at fejre de afdøde. Man har siddet ved gravene i lyset fra olielamper, drukket og spist den medbragte mad. Et festligt møde mellem de levende og de døde.
Jeg arrangerer en tur alene sammen med en guide. Vi mødes ved nedgangen til gravene hvor jeg får udleveret en lommelygte. Guiden taler kun italiensk, det gør jeg ikke. Det bliver en stille tur og et sted dernede i undergrunden på ruter udenfor alfarvej opstår det spæde omrids af en sømand. En figur som jeg senere kalder mit alter ego = mit andet jeg.
Den opstod i mødet med døden hvor man også bliver husket på at leve.
Figuren kalder jeg Sømanden.Sømanden er modig og eventyrlysten. Den er kæk og iklædt hvide bukser og busseronne med blå krave. Den er handlekraftig og klædt i mørkeblå uld. Sømanden har udlængsel og Sømanden har skæg. I visse situationer er det langt og busket, i andre er det kort og veltrimmet.
Ligesom min far og mange af hans søskende i sin tid gjorde, stikker Sømanden snart til søs!
For mig repræsenterer sømandsfiguren frihed, mod, flugt, eventyr og udlængsel.
At stikke til søs er en mulighed for at gøre sig fri af de regler og forventninger som findes på landjorden. Havet kan viske din fortid væk og du kan vælge at ændre, fornægte eller nedtone dit ophav.
‘…to live in Utopia. A new beginning, a fundamentally better life, another I is possible.'Citat fra bogen 'Atlas of remote islands. 50 islands I have never set foot on and never will.' af J. Schalansky.
Besøg Charlotte Bergmann Johansens hjemmeside > og Instagramprofil >Besøg også kunstnergruppen ISLAND LIFE > som Charlotte Bergmann Johansen er en del af.
CHARLOTTE BERGMANN JOHANSENUddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skolen for Mur og Rum, 1999-2005 og har siden deltaget på mange udstillinger i ind- og udland.
Arbejder hovedsageligt med skulptur og performance og har ved flere lejligheder forenet de to genrer.
Underviser i billedkunst under Huskunstnerordningen ved Statens Kunstfond, ARKEN museum for samtidskunst og på Albertslund Billedskole.
Medlem af Kunstnersamfundet og BKF.
Født i 1970 i Aalborg, bor og arbejder på Reersø.