FORTÆLLEAFTEN MED HANS KJÆR – MØD KUNSTNEREN BAG DEN AKTUELLE UDSTILLING

16. APRIL KL. 17-19
VANDVÆRKET / SØNDRE ALLE 6 / 4600 KØGE

ENTRÉ: 40,- kr. for medlemmer / 50,- kr. for ikke-medlemmer.

KØB DELTAGELSE HER >

Køb medlemskab af Køge Kunstforening til kun 200,- kr. for hele 2026 her >
 

koege kunstforening adwini pa a efiri komamhans kjaer 1 02 26

Værk af Hans Kjær lavet til udstillingen 'Adwini pa a efiri komam'.
Foto: Hans Kjær.
Øverst: Hans Kjær fotograferet af Lars Hylleberg.

**FORTÆLLEAFTEN MED HANS KJÆR** – MØD KUNSTNEREN BAG DEN AKTUELLE UDSTILLING

Hør kunstneren Hans Kjær, der er aktuel med sin udstilling ‘Adwini Pa a Efiri Komam: Enkel kunst fra hjertet’ i Køge Kunstforenings udstillingssted Togvognen på Vandværket.

Fortælleaftenen foregår inde i selve udstillingen, hvor Hans Kjær vil fortælle om både sin store kunstneriske inspiration fra Ghana i Afrika og om tidligere udstillinger bl.a. på Charlottenborg.

Humor og livsvisdom
Hans Kjær er en dansk samtidskunstner, der er kendt for sit legende, grafiske og farverige univers. Selvom han ofte beskrives som en moderne naivist, gemmer hans værker på lag af både humor og livsvisdom, og som han helt sikkert vil dele med os på fortælleaftenen.

Køge Kunstforening byder på et glas vin eller vand, som man kan nyde under Hans Kjærs fortællinger.

Få et helt specielt værk
Efter fortælleaftenen vil det være muligt at købe en række helt specielle små værker på ca. 5 x 20 cm lavet af Hans Kjær til kun 200,- kr.

Det koster kun 40,- kr. at deltage for medlemmer og 50,- kr. for ikke-medlemmer.

'Adwini pa a efiri komam' ...
'Adwini pa a efiri komam' er ghanesisk (twi) for 'Enkel kunst fra hjertet' – og det er netop hvad Hans Kjærs mange besøg i Ghana har inspireret ham til at arbejde med.

 

Hans værker er præget af inspiration fra naturen, myter, folketro og drømme. De er befolkede af abstrakte, symbolske og fantasifulde dyr – ofte afrikanske – samt skæve huse og landskaber. Dyrene i hans malerier er ikke realistiske, men bærer en dybere symbolik.

Du kan læse meget mere om udstillingen her >