Få Køge Kunstforenings nyhedsbrev
Besøg Køge Kunstforening på Facebook
Besøg Køge Kunstforening på Instagram
FERNISERING: LER & LÆRRED – TONY BRIFFA & DAG ARONSON
ONS 17-19 19. AUGUST 2026 VANDVÆRKET / SØNDRE ALLE 6 / 4600 KØGE GRATIS ADGANG
Øverst: Dag Aronson til venstre og Tony Briffa til højre.
Herover værk af Dag Aronson og derunder af Tony Briffa.Pressefotos fra de respektive kunstnere.
Onsdag den 19. august kl. 17–19 inviterer Køge Kunstforening til fernisering på udstillingen Ler & Lærred, hvor vi præsenterer kunstnerne Tony Briffa og Dag Aronson.
I udstillingen Ler & Lærred mødes keramik og maleri når Tony Briffa og Dag Aronson præsenterer to forskellige kunstneriske udtryk, som alligevel kredser om mange af de samme menneskelige temaer.
Fortællinger i lerTony Briffas keramiske figurer balancerer mellem det figurative og det fabulerende. Med humor, fortælling og et strejf af det overraskende skaber han skulpturer, der udfordrer både tyngdekraften og beskuerens forestillingsevne. Hver figur synes at rumme sin egen historie og inviterer til fordybelse og eftertanke.
Mennesker og relationerDag Aronsons oliemalerier tager udgangspunkt i mennesket og relationerne mellem mennesker. Gennem en spænding mellem det figurative og det abstrakte skaber han billeder, der ikke giver færdige svar, men åbner et rum, hvor beskueren selv kan tolke fortællingen. Hvad sker der mellem personerne? Hvilke følelser og erindringer gemmer sig under overfladen?
Læs mere om udstillingen og kunstnerne bag >
Mød kunstnerne og få et glas vinBegge de udstillende kunstnere vil være til stede ved ferniseringen, hvor der traditionen tro også serveres et glas vin eller vand.
Tony BriffaTony Briffa (f. 1959) er keramiker og billedkunstner, født på Malta og bosat på Tåsinge siden 2002. Hans keramiske skulpturer forener teknisk præcision med humor, poesi og fortælling, og figurerne rummer ofte både menneskelige følelser og små finurlige detaljer, der inviterer beskueren til at gå på opdagelse.
Dag AronsonDag Aronson (f. 1944) er født og opvokset i Vesterålen i Nordnorge, men har gennem mange år boet og arbejdet i Danmark. Landskabet og lyset fra Nordnorge er fortsat en vigtig inspirationskilde og danner ofte udgangspunkt for hans malerier, hvor erindringer, stemninger og natur smelter sammen.