FERNISERING AF SPÍRAR – FEM FÆRØSKE KVINDELIGE KUNSTNERE

ONSDAG 28. MAJ 17-19
VANDVÆRKET / SØNDRE ALLE 6 / 4600 KØGE
GRATIS ADGANG – ALLE ER VELKOMNE

koege kunstforening spirar 2026 dania joannesardottir lava 1

koege kunstforening spirar 2026 maria holm jacobsen 1

koege kunstforening spirar 2026 marianna horsdal 1(1)

Herover værker (øverst til nederst) af Dania Jóannesardóttir Lava, Maria Holm-Jacobsen og Marianna Højsted Horsdal.
Fotos fra de respektive kunstnere.

**FERNISERING AF SPÍRAR** – FEM FÆRØSKE KVINDELIGE KUNSTNERE

Onsdag den 28. maj kl. 17–19 inviterer Køge Kunstforening til fernisering på udstillingen Spírar – en ny udstilling med fem færøske kvindelige kunstnere.

Spírar er begyndelsen på et nyt nordisk kunstsamarbejde med fokus på unge kunstnere fra de nordiske lande. I årets udstilling rettes blikket mod Færøerne og et spirende færøsk vækstlag, hvor natur, landskab, identitet og personlige fortællinger går igen på tværs af kunstnernes forskellige udtryk.

Maleri, fotografi, tekstilkunst og keramik
Publikum kan opleve maleri, fotografi, tekstilkunst og keramik i en udstilling præget af både det sanselige, poetiske og eksperimenterende.

Udstillingen Spírar præsenterer værker af Dania Jóannesardóttir Lava, Gvøðny Maria Áarstein, Jonna Ljósá, Maria Holm-Jacobsen og Marianna Højsted Horsdal.

Som en del af udstillingen inviterer Køge Kunstforening også til art talk den 17. juni med nogle af de deltagende kunstnere samt aftenåbent – mere om det senere.

Deltagende kunstnere, vin og færøsk musik
Flere af de udstillende kunstnere vil være til stede ved ferniseringen, hvor der traditionen tro også serveres et glas vin eller vand og bliver mulighed for at opleve færøsk musik med duoen Ný ham.

 

Læs meget mere om udstillingen og kunstnerne her >

 

 

 

 

OM MUSIKKEN

Ný ham
Ný ham består af Maria Ljósá (sang) og Andreas T. Restorff (cello, sang, guitar og elektronik).

Gammel musik, pakket ind i nye toner.
Duoen blev dannet i 2025 og arbejder med gamle tekster og fortællinger, som får nyt liv gennem nye melodier og stemningsfulde elektroniske elementer.

Musikken bevæger sig mellem det enkle og det eksperimenterende i et blidt og nærværende lydunivers.

Ný ham består af Maria Ljósá og Andreas T. Restorff. PR-foto.