ÅBNING AF KUNST UNDER TRÆET 2025

TORSDAG 27.NOVEMBER 2025
KL. 17.00
NØRREGADE 12 / 4600 KØGE

koege kunstforening kunst under traeet 2022 i hugos gaard i koege butik8

Herover og øverst: Indtryk fra Kunst under træet 2022 i Hugos Gård i Brogade, Køge.
Foto: Køge Kunstforening / Lars Hylleberg.

**ÅBNING AF KUNST UNDER TRÆET** 2025

Kom og vær med, når vi åbner årets julebutik 'Kunst under Træet' i Nørregade 12 i Køge.

Torsdag den 27. åbner Køge Kunstforening traditionen tro igen julebutikken, som også i år er fyldt med skønt dejligt kunsthåndværk og original kunst – lige til at lægge under træet.

Som de efterhånden mange tidligere år, har foreningens dygtige frivillige igen fyldt en butik med spændende værker af høj kvalitet.

NYE OG GAMLE KUNSTNERE
Sidste år havde vi med over 50 deltagende kunstnere slået en ny rekord og afhængig af pladsen håber vi at gentage successen. Blandt de udstillende kunstnere vil du både finde gamle kendinge og helt nye, så du også igen i år får masser af gode oplevelser på Kunst under Træet. 

Butikken vil have åbent sammen med de øvrige butikker i Køge hele december måned (vi har dog lukket mandag – undtagen mandag den 22. december, hvor vi naturligvis har åbent), og den er bemandet med kunstforeningens søde og dygtige frivillige.

FÅ MEDLEMSRABAT PÅ DINE JULEINDKØB
Som medlem af Køge Kunstforening får du 10 % på dine juleindkøb over 100,- kr., og det er muligt at købe medlemskab i butikken – også som en julegave til andre. Hvis du køber medlemsskab nu gælder det resten af året og hele næste år.

Læs meget mere om butikken og de udstillende kunstnere her >