KARSTEN AUERBACH – billeder der bryder rammerne
fra 10. marts - 28. april 2024 / Læs mere >

KØGE KUNSTFORENING

OM FORENINGEN

  • KØGE KUNSTFORENING
  • BESTYRELSEN
  • VEDTÆGTER
  • HISTORIE

Køge Kunstforening arrangerer udstillinger primært med udenbys kunstnere i forskellige lokaler i Køge centrum.

Desuden arrangerer vi hvert år mange spændende udflugter til kunstoplevelser i både ind- og udland.

I pinsen arrangerer vi 'Køge Kunstrute' og to gange om året præsenterer vi kunst og kunsthåndværk lige til at tage med hjem. Det sker om sommeren på ‘Køge Kunsthåndværkermarked’ og ved juletid i pop up-galleriet ‘Kunst under Træet’.

Foreningen baserer sig udelukkende på frivillige kræfter i form af en meget aktiv bestyrelse samt et stot antal medlemmer der bidrager med deres arbejde som vagter på udstillingerne.

Køge Kunstforening har de seneste år fungeret som en mobil forening med pop up-gallerier forskellige steder i byen, men arbejder nu på at skabe et fast sted for foreningens udstillinger – læs mere her.

Prisen for et års medlemsskab er kr. 200,-.
Bliv medlem her >

Køge Kunstforenings bestyrelse består af følgende medlemmer:

Gitte Dyrløv
Formand
M: 22 30 03 43 / E: gd@khs.dk

Lars Hylleberg
Kasserer
M: 22 54 58 34 / E: larshylleberg@live.dk

Torben Jantzen
Næstformand
M: 28 15 26 96 / E: torben@aogj.dk

Anne Raun
Sekretær
M: 61 54 08 50

Karen Espensen
Karin Tofte Hansen
Susanne Pedersen


Karen Christiansen
Kirsten Bendixen

Suppleanter

Køge Kommune udpeger to medlemmer til Køge Kunstforenings bestyrelse. I denne valgperiode er det:

Erik Swiatek
Byrådsmedlem for Socialdemokratiet,
Køge Byråd
E: erik.swiatek@koege.dk

Søren Møller Kristensen
Formand for Venstre i Køge
E: formand@koegevenstre.dk

HER KAN DU LÆSE VEDTÆGTERNE FOR KØGE KUNSTFORENING
 
Vedtægterne blev sidst ændret på generalforsamlingen i 2023.
 
 
'Love for Køge Kunstforening'
 
§ 1
Navn og formål
Foreningens navn er Køge Kunstforening.
 
Foreningens formål er ...
1: at udbrede kendskab til og skabe forståelse for tidens kunst gennem udstillinger, foredrag, film, rejser og museumsbesøg samt gallerivirksomhed i forbindelse med foreningens udstillinger,
 
2: at støtte kunstnere gennem køb af deres arbejder, fortrinsvis udstillet på foreningens udstillinger. Indkøbte værker bortloddes blandt foreningens medlemmer på den ordinære generalforsamling eller ved en anden lejlighed.
 
3: at støtte og samarbejde med andre kulturelle foreninger og institutioner, fortrinsvis i Køge Kommune.
 
 
§ 2
Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 9 medlemmer.
 
Formanden vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen. 2 medlemmer udpeges af Køge Byråd for dettes 4-årige valgperiode, medens 6 vælges af generalforsamlingen. Af disse afgår 3 hvert andet år, idet valgperioden er 2 år.
 
Desuden vælges på hver ordinær generalforsamling 1. og 2. suppleant. Suppleanterne har taleret på bestyrelsesmøderne.
 
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær, der sammen med formanden udgør forretningsudvalget.
 
Stk. 2.
Bestyrelsen kan vedtage en forretningsorden.
 
Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal, når over 50 % af bestyrelsen er samlet. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
 
Ved vakance til bestyrelsen indtræder suppleant for resten af den valgperiode, der gælder for den ledige plads i bestyrelsen, uanset at den går udover suppleanternes valgperiode.
 
Stk. 3.
Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp.
Foreningen tegnes af formanden og kassereren, subsidiært næstformanden.
 
Bestyrelsen kan meddele prokura.
 
 
§ 3
Kontingent
Medlemskab træder i kraft ved indbetaling af kontingent. Medlemskab følger kalenderåret og betales forud.
 
I forbindelse med den årlige generalforsamling er bestyrelsen berettiget til at udlodde tidligere indkøbte genstande ved lodtrækning til medlemmerne. Alle der senest ved generalforsamlingens start har betalt kontingent for det pågældende år, kan deltage i lodtrækningen.
 
Bestyrelsen kan vælge at udlodde op til halvdelen af gevinsterne mellem de til generalforsamlingen fremmødte, resten udloddes mellem samtlige medlemmer, idet det dog ikke er muligt for et medlem at vinde mere end én gevinst pr. år.

§ 4
Regnskab
 
Regnskabet følger Køge Kommunes regnskabsår. Regnskabet skal forinden forlæggelse på den ordinære generalforsamling være godkendt af bestyrelsen og revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor.
 
 
§ 5
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning og indvarsles 2 uger forinden ved skriftlig meddelelse til samtlige medlemmer. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt sendes til formanden på dennes privatadresse senest 8 dage inden generalforsamlingen. Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, der konstaterer generalforsamlingens lovlige indvarsling.
 
Alle valg og afstemninger skal foregå skriftligt, såfremt blot ét medlem forlanger det.
 
Dagsorden skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg af formand
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af suppleanter
9. Eventuelt
 
 
§ 6
Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan når som helst indkaldes af bestyrelsen med varsel som efter reglerne for den ordinære generalforsamling.
 
Stk. 2.
Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvis mindst 10 % af medlemmerne eller mindst 25 medlemmer fremsætter skriftlig og motiveret dagsorden. I indkaldelsen skal medlemmerne gøres bekendt med den motiverede dagsordens ordlyd.
 
 
§ 7
Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan foretages på ordinær generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling. I indkaldelsen skal medlemmerne gøres bekendt med ændringsforslagets ordlyd. Et kvalificeret flertal på mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer skal stemme herfor. Opnås ikke kvalificeret stemmeflertal, men dog simpelt stemmeflertal, kan lovændringen vedtages med simpelt stemmeflertal på en efterfølgende generalforsamling, afholdt senest 4 uger efter den foregående og indkaldt med 2 ugers skriftligt varsel til samtlige medlemmer.
 
 
§ 8
Opløsning
Foreningens opløsning kan kun vedtages på en i den anledning indkaldt generalforsamling, i øvrigt efter reglerne for lovændring. Foreningens eventuelle formue skal efter bestemmelse om foreningens opløsning anvendes til kulturelle formål efter Køge Byråds beslutning.

Køge Kunstforening blev stiftet den 15. april 1946 på Hotel Prinsen på Køge Torv.

På initiativ af skibsmægler Carl Müller havde en kreds af kunstinteresserede borgere arrangeret et foredrag med kunsthistorikeren R. Broby-Johansen. Formålet var at stifte en kunstforening, hvor man kunne vise og formidle kunst til borgere i Køge og Omegn. De lokale aviser omtalte arrangementet og allerede samme aften meldte 66 borgere sig ind i foreningen.

Allerede i 1948 er medlemtallet steget til 111. Lokale kunstnere med Povl Lond, Aage Sewerin, Kjeld Heltoft m.fl. danner ”Køge gruppen” og udstiller i Kunstforeningen. Bestyrelsen lagde programmet og satte selv udstillingerne op. Kunstforeningen udstillede indtil 1950 på Hotel Prinsen.

KØGE GALLERIFORENING OPSTÅR
På initiativ af en række erhvervsfolk dannes i 1972 Køge Galleriforening med fast adresse i det gamle kornmagasin i Brogade 7. Her blev køge-kunstneren Jan Sivertsen ansat som leder af galleriet i perioden 1972-76.

Samarbejdet mellem Kunstforeningen og Køge Galleriet førte i juli 1972 til en fusion af de to foreninger, nu under navnet Køge Kunst- og Galleriforening. Køge Kommune støttede initiativet – ikke mindst på grund af borgmester Jørgen Jørgensens store interesse for kunsten. Byen havde nu fået et kulturcentrum på tre etager til foredrag, koncerter, malerskole og festlige ferniseringer.

IDEEN OM ET SKITSEMUSEUM
I kunstforeningens bestyrelse opstod i 1975 ideen til et skitsemuseum og det blev til virkelighed sidst i 70’erne. Museet fik adresse i Nørregade 88 med kunsthistoriker Elisabeth Delin Hansen som udstillingsleder for begge institutioner.

Kunstmuseet Køge Skitsesamling (i dag KØS) var dermed en realitet og museet blev statsanerkendt i 1981.

Mange borgere i Køge har gennem tiden lagt et stort arbejde i kunstforeningen ikke mindst arkitekt Åge Madsen, som sad i bestyrelsen fra 1951 til 1993 som henholdsvis formand og kasserer.

STORE KUNSTNERE UDSTILLER
I Køge Arkiverne kan man se, at ikke mindre end 326 forskellige kunstnere har udstillet i Køge Kunstforening mellem 1981 og 2003 heriblandt Robert Jacobsen og Jens Jørgen Thorsen.

Aktiviteterne og medlemstallet er stigende gennem årene og der arrangeres ture i både indland og udland.

I 2006 måtte Køge Kunstforening forlade Brogade 7 på grund af en kraftig huslejeforhøjelse og faldende kommunal støtte. 6 år senere var økonomien så anstrengt, at foreningen var tæt på nedlukning.

EN NY START
En ny bestyrelse med Ellen Tange Mortensen som formand påtog sig at videreføre kunstforeningens aktiviteter – nu som en mobil forening med skiftende udstillingsadresser i tomme butiks- og banklokaler. Den første store udstilling med førende kunstnere fandt sted på maskinfabrikken på havnen med stor succes.

70-års jubilæet i 2016 blev fejret med et jubilæumsskrift og en stor udstilling af Jan Sivertsen med titlen 'Hundrede billeder til Køge' og Gitte Dyrløv blev foreningens næste formand.

MANGE SPÆNDENDE NAVNE
Kunstforeningen har inden for de seneste år haft udstillinger med bl.a. Knud Odde, Anita Viola Nielsen og kirkekunstnerne Sys Hindsbo og Adi Holzer.

Det københavnske galleri ”Format Art Space” har udstillet i Køge og etablerede kunstnere som Karen Bennicke & Peder Rasmussen, Poul Janus Ipsen, Erland Knudssøn Madsen, Merete Hansen og Jens-Peter Kellermann samt nye kunstnere som Jonas Pihl og den internationalt anerkendte multikunstner Nadia Plesner har gæstet Køge Kunstforening.

Også to akvareludstillinger med tilhørende workshops under titlen 'Kontrolleret Vildskab I + II er gennemført med stor succes.

AKTIVITETER I KØGES BYRUM
I 2019 skabte foreningen tape art festivalen 'Klisterkunst' – et besøg af 14 internationale tape art-kunstnere med base i Berlin som i september 2020 udsmykkede byen med kunst udført med farvestrålende taperuller. Læs mere om Klisterkunst her >

Køge Kunstforening arbejder i dag også med aktiviteter ude i byen i form af årlige arrangementer i forbindelse med Kyndelmisse i februar, Køge Kunsthåndværkermarked i august og Kunst under Træet i december.

Foreningen har stadig ikke et fast lokale, men arbejder som en mobil forening på skiftende adresser. Det har ført til et stort ønske om et blivende udstillingssted og der arbejdes nu med støtte fra Køge Kommune på at få omdannet byens gamle vandværk til et kulturhus som samlings- og udstillingssted for foreninger med kreative og kulturelle formål.

PLADS TIL UDSTILLINGER
Tanken er at Vandværket og det nærliggende tårn i fremtiden skal brande byen som et kulturelt centrum hvor skiftende udstillinger, workshops og andre events kan give byens borgere og turister en stor kulturel oplevelse. Læs om visionen for Vandværket her >

Den store satsning 'Klisterkunst' – de 14 internationale tape art-kunstnere med base i Berlin som i september 2020 udsmykkede byen – havde Vandværket som udgangspunkt og den uspolerede, gedigne arkitektur viste sig ideelt som udstillingssted til præsentation af tape art-kunstnernes værker.


BLIV MEDLEM

AF KØGE KUNSTFORENING

  • BLIV MEDLEM
  • BLIV FRIVILLIG

Som medlem af Køge Kunstforening er du med til at støtte vores udstillinger, udflugter og arrangementer.

Du modtager vores nyhedsbrev og får invitationer til ferniseringer og udflugter og kan tilmelde dig i god tid.

På vores udstillinger og på 'Kunst under Træet' får du som medlem mulighed for at købe kunst og kunsthåndværk med 10 % rabat.

Desuden deltager du i lodtrækningen på årets generalforsamling om de værker, foreningen har erhvervet i løbet at årets udstillinger, kunsthåndværkermarked og 'Kunst under Træet'..
 

SOM MEDLEM FÅR DU:
– adgang til ferniseringer og udstillinger med spændende kunstnere

– mulighed for at deltage i spændende udflugter til reducerede priser

– 10% på al kunst, som du køber på vores kunstudstillinger og på ‘Kunst under træet’

– adgang til vores generalforsamling i marts måned og deltagelse i lodtrækningen om årets erhvervede værker.
 

BLIV MEDLEM
Du bliver medlem ved at sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer. Send en mail om medlemsskab her >

Det er også muligt at melde sig ind når vi har udstillinger.

Prisen for et års medlemsskab er kr. 200,-.
 

Det er frivillige kræfter, der driver Køge Kunstforening og er baggrunden for at vi kan holde alle vores arrangementer.

Foreningen er udelukkende baseret på frivillige kræfter lige fra den arbejdende bestyrelse til de vagter der passer vores udstillinger.

Du er mere end velkommen til at deltage i foreningens arbejde. Vi har altid brug for vagter i vores skiftende udstillinger, og hele december måned står et stort antal frivillige for at servicere de handlende i vores julebutik 'Kunst under Træet.
 

I forbindelse med både udstillinger og julebutik får du naturligvis en kort indføring i hvad dine opgaver er, og i butikken er du som ny altid sammen med en rutineret vagt.

Du er også velkommen til at deltage i en af vores grupper, hvor en del af vores aktiviteter arrangeres og udføres af både bestyrelsesmedlemmer og af frivillige.

Hvis du er interesseret eller har spørgsmål så kontakt frivilligkoordinator Karin Tofte-Hansen på mobil 23 66 76 52 eller på mail her > og hør mere.
 

KONTROLLERET VILDSKAB II
KUNST UNDER TRÆET 2021
MERETE HANSEN & JENS-PETER KELLERMANN
KØGE KUNSTHÅNDVÆRKERMARKED 2021
FRA MØRKET IND I LYSET
KLISTERKUNST
NADIA PLESNER SELF

GALLERI
OG BILLED-
ARKIV

KUNSTCIRKLER
FÅ SKIFTENDE UDSTILLINGER
PÅ JOBBET

Køge Kunstforening tilbyder din virksomhed en rigtig kunstudstilling med et skiftende udvalg af spændende kunstnere.

Få ægte kunst op på væggene og giv samtidig dine medarbejdere mulighed for at købe gedigen kunst med hjem.

FÅ ÆGTE KUNST PÅ VÆGGENE
Vi tilbyder skiftende udstillinger med grafiske værker som i princippet kan gengives flere gange – print, foto, litografier, colografier og linoleumstryk.

Ved at arbejde med grafik kan vi rent forsikringsmæssigt sagtens kan have værkerne hængende på steder med offentlig adgang samtidig med, at vi kan holde en høj standard af kunstnere.
 

Køge Kunstforening klarer opsætning og nedtagning af værker. Medlemmer af kunstforeningen skifter værkerne i din virksomhed to gange om året – hver 6. måned.

SALG AF VÆRKER
Værker tilsvarende de udstillede værker, kan købes på Køge Kunstforenings hjemmeside. Og skulle du få lyst til at købe værker i firmaregi giver vi 10 % rabat på prisen.

DET KOSTER DET
Prisen for for en kunstcirkel er 1.200,- kr. for ophængning og visning i 6 måneder. Herudover skal virksomheden være erhvervssponsor af Køge Kunstforening.

Se salgsmateriale om Kunstcirkler (pdf) >
 

KUNSTNER OG SAMARBEJDE

MED KØGE KUNSTFORENING

  • UDSTILLINGER
  • KUNSTHÅNDVÆRKERMARKED
  • KUNST UNDER TRÆET
  • KØGE KUNSTRUTE

I Køge Kunstforening er vi altid på jagt efter at få nye spændende kunstoplevelser til Køge.

Vi arrangerer primært udstillinger med udenbys kunstnere for at give vores medlemmer og lokale besøgende oplevelser, de ikke har haft før eller skulle køre efter.

HØJ KVALITET OG SPÆNDENDE INITIATIVER
Vores mål er at præsentere kunst af høj kvalitet ligesom vi har en vision om at skabe nye spændende initiativer i byen som fx tape art festivalen Klisterkunst.

I forbindelse med vores kulturhusprojekt og kreative fællesskab Vandværket er det planen, at skabe plads til udstillinger arrangeret af grupper af lokale kunstnere. Læs mere om Vandværket her >
 

Som oftest vil vi primært selv være opsøgende i forhold til at invitere kunstnere til at udstille i kunstforeningen, men som kunstner er du naturligvis velkommen til at indsende materiale til os på mail.

Vi kan ikke love at vende tilbage til dig, men gemmer alt vi modtager til senere inspiration.

Er du kunstner og ønsker at samarbejde med os, så læs mere om mulighederne på det årlige 'Køge Kunsthåndværkermarked' og på vores juleevent 'Kunst under træet'.

Hvis du er lokal kunstner eller kunsthåndværker se mulighederne for at deltage på ’Køge Kunstrute’ her.

Hver sommer i august holder Køge Kunstforening sit store kunsthåndværkermarked.

Køge er en by med masser af aktivitet på pladser og torve. Der er tradition for at tage til Køge Torv om lørdagen, hvor der har været afholdt marked i mere end 700 år.

I en årrække har Kunstforeningen kurateret og været værter for et marked med stort udvalg af kunsthåndværk af høj kvalitet og med et mylder af glade gæster.

Markedet finder sted hvert år i august og er åbent for publikum fra kl. 10 til 16.

Vi opstiller kuppelformede telte på Vandværket, som du bare skal flytte ind i med dine varer. Teltet vil være klar fra kl. 9 og skal forlades igen senest kl. 17.
 

Kunstforeningen sørger for markedsføring af markedet gennem plakater, flyers, annoncer, presseomtale samt selvfølgelig digitalt på vores egne platforme.

Man betaler leje for et halvt eller helt telt og betaler derudover ikke noget til Køge Kunstforening.

HAR DU LYST TIL AT DELTAGE?
Da vi dels har er mange interesserede og dels ønsker at varer af høj kvalitet og i et afvekslende udvalg, beder vi dig skrive mail til os her > med en beskrivelse af dig selv og dit arbejde samt nogle billeder af dine ting. Så vender vi tilbage til dig.

Med Kunst under Træet tilbyder vi et sted hvor kunstnere og kunder kan finde hinanden, så der også kan komme dejligt kunsthåndværk og original kunst under træet.

Ligesom til kunsthåndværkermarkedet søger vi at fylde butikken med spændende værker af høj kvalitet. Der vil både være gamle kendinge og nye kunstnere repræsenteret, så vi hvert år har nye oplevelser til vores kunder.

Butikken har åbent sammen med de øvrige butikker i Køge hele december måned, og den er bemandet med kunstforeningens søde og dygtige frivillige.

Som kunstner afleverer man sine værker på bestemte indleveringsdage, hvor de bliver registreret og prismærket.

Vores dygtige kuratorer sørger for at indrette butikken med alle værkerne, så de tilsammen giver en eventyrlig juleoplevelse.

Ikke solgte værker afhentes mellem jul og nytår og kunstneren sender herefter en samlet regning for solgte værker til kunstforeningen på basis af vores fælles opgørelse.
 

Har du lyst til at komme på kunstnerbesøg, har vi en besøgskalender, hvor du kan skrive dig på. Vi har en lille arbejdsplads, hvor du kan sidde i butikken og møde dine kunder direkte. Det plejer at være uhyre hyggeligt, kunderne elsker det – og det giver ekstra besøg og salg.
 
Det koster ingenting at deltage, men vi beregner 30 % af din pris til foreningen hvoraf de 10 % gives i rabat til medlemmer ved køb.
 
Foreningen sørger for markedsføring på alle platforme, men det er selvfølgelig en god hjælp til salg, hvis du også selv sørger for at reklamere på Facebook og Instagram for dine værker.

HAR DU LYST TIL AT DELTAGE?
Da vi dels har er mange interesserede og dels ønsker at varer af høj kvalitet og i et afvekslende udvalg, beder vi dig skrive mail til os her > med en beskrivelse af dig selv og dit arbejde samt nogle billeder af dine ting. Så vender vi tilbage til dig.

Køge Kunstrute har siden 2010 været en fast pinsetradition – først som en selvstændig forening og nu som en del af Køge Kunstforening.

På Køge Kunstrute kan man komme helt tæt på både kunstnere og værker, når dørene slås op til værkstederne, hvor man kan følge med i processen, når en klump ler, et stykke drivtømmer eller et blankt lærred bliver til et nyt værk.

Samtidig er der rig mulighed for at få en snak med kunstnerne om de forskellige arbejdsmetoder og inspirationskilder, og mærke inspirationen, der fylder værksted og atelier, mens man fascineres af finurlige figurer, smukke malerier, skulpturer og grafiske streger. 

HAR DU LYST TIL AT DELTAGE?
Køge Kunstrute er åben for alle udøvende kunstnere – både amatører og professionelle. Som udgangspunkt skal du som kunstner være bosiddende i Køge kommune.

Det er dog muligt at deltage som ‘udenbys’ kunstner, hvis man har mulighed for at udstille hos en lokal kunstner.

Deltagergebyret er pt. kr. 600,- pr. tilmeldt kunstner, ligesom man skal være medlem af Køge Kunstforening. Tilmelding sker hvert år inden 15. februar.

Gebyret går primært til årets katalog, hvor alle deltagende vises, og som i ugerne før kan afhentes forskellige steder i kommunen, ligesom det på dagen kan fås hos de deltagende kunstnere.

MERE INFORMATION
Er du interesseret i at deltage i den kommende Køge Kunstrute beder vi dig kontakte:

Karin Madsen / mobil 61 18 10 65
Torill Jacobsen / mobil 61 65 23 79