Få Køge Kunstforenings nyhedsbrev
Besøg Køge Kunstforening på Facebook
Besøg Køge Kunstforening på Instagram
SOMMERDAG PÅ LOLLAND – KUNSTTUR SYDPÅ
16. JUNI 2024 KL. 09.30 BUSSTOPPESTED 'SANDMARKSBO' KORT FØR SKOVPARKEN SØNDRE ALLE / 4600 KØGE
PRIS: 655,- kr. for medlemmer / 815,- kr. for ikke-medlemmer.
TILMELD DIG TUREN HER >
Tilmelding helst gerne inden onsdag 6. juni 2024. Du kan dog godt tilmelde dig senere.
Køb medlemskab af Køge Kunstforening til kun 200,- kr. for hele 2024 her >
Toppen af siden: Allan Otte foran L.A. Ring 'Roerne tages op' / Pressefoto fra Fuglsang Kunstmuseum.
Øverst: Maleri fra udstillingen 'Kalejdoskopisk Richard' / Pressefoto fra Richard Winthers Hus.
Herover: Frederikke Reventlows brudekjole genskabt af Peter Nøhr / Pressefoto: Museum Lolland-Falster.
Fuglsang Kunstmuseum, Pederstrup Gods og Richard Winthers Hus: Køge Kunstforening inviterer til en dejlig søndag på Lolland den 16. juni, 2024.
Vi kører direkte til Fuglsang Kunstmuseum på det østlige Lolland. Hvis vejforholdene tillader det, kører vi via den gamle Storstrømsbro for at få et glimt af den ny bro.
På Fuglsang får vi en privat omvisning i særudstillingen med Allan Otte og i deres fine faste samling. Vi får også højdepunkter i den helt nyåbnede udstilling ”Nordafrikas lys”. Hold endelig øje med anmeldelserne, når vi nærmer os. Efter frokosten med den forudbestilte mad går turen videre.
Pederstrup Gods ligger i Torrig på det vestlige Lolland. Her kan man fordybe sig i Reventlovmuseet og særudstillingen ”Dodekalitten” plus i den helt specielle udstilling om bryllupper. Anledningen er, at det er 250 år, siden Frederikke og Christian Reventlow blev gift og fik et tilsyneladende lykkeligt ægteskab. ”Bryllup – begyndelsen på et nyt liv?” viser bl.a. en kopi af Frederikkes brudekjole, og hvordan bryllup og ægteskab har ændret sig gennem tiden.
Derefter til Vindeby, hvor vi får en kort intro til kunstneren Richard Winther og hans fantastiske hus. Hvert år arrangeres en særudstilling, som viser udvalgte dele af Richard Winthers mangfoldige værkliste i samspil med nulevende kunstnere. I 2024 er temaet ”Kaleidoskopisk Richard”. De serverer også en kop kaffe og måske et stykke kage.
På udvalgte steder – bl.a. på Pederstrup – fortæller Birgitte Bech.
På vejen hjem kommer vi forbi Herredskirke Kirke, en kirke, der muligvis bliver nedrevet.
Der er lidt lange distancer, så derfor masser af tid til både at snakke, strikke og sove – eller nyde sommerlandskabet.
Frokost forudbestilles ved billetkøb og betales i cafeen sammen med drikkevarer.
Køb er bindende, men man er velkommen til at overdrage billetten til en anden.
Bemærk at vi denne gang ikke mødes på Køge Station, da centrum er afspærret p.gr. af Køge Ironman.
AFGANG- OG ANKOMSTTIDER:09.30: Busstoppestedet kort før Skovparken, Søndre Alle, Køge
11.00: Fuglsang med omvisning og frokost
14.30: Pederstrup Gods
16.00: Richard Winthers hus i Vindeby med intro og kaffe
17.00: Afgang fra Richard Winthers hus
19.00: Ankomst Køge (cirka).
LINKS OM UDSTILLINGER OG STEDER:Fuglsang Kunstmuseum:
Særudstillingen 'Fuglsang x Allan Otte' >
Særudstillingen 'I lyset af Nordafrika' >
Fuglsang Kunstmuseums faste udstilling >
Pederstrup Gods:Reventlow-Museet >
Særudstillingen 'Dodekalitten' >
Særudstillingen 'Bryllup – begyndelsen på et nyt liv?' >
Mere om Pederstrup Gods >
Richard Winthers hus i Vindeby:Richard Winthers Hus >
Richard Winther Sommerudstilling 2024 >
Mere om Richard Winther >
Den nye Storstrømsbro:Læs mere om byggeriet af den nye Storstrømsbro >