MICHELANGELO IMPERFECT – KUNSTTUR TIL STATENS MUSEUM FOR KUNST

23. APRIL 2025 KL. 18.00
PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST
– ELLER KL. 16.45 PÅ KØGE STATION (REGIONALTOG)

PRIS: 175,- kr. for medlemmer / 195,- kr. for ikke-medlemmer.
(55,- / 65,- kr. med årskort til SMK).

TILMELD DIG TUREN HER >

Tilmelding senest 14. april 2025. Med i prisen er entre til SMK, privat omvisning og gebyrer men ikke transport.

Køb medlemskab af Køge Kunstforening til kun 200,- kr. for hele 2025 her >
 

 

koege kunstforening michelangelo imperfect kunsttur til statens museum for kunst 2

Toppen af siden og til højre: Gipsafstøbning efter Michelangelo Buonarroti, Davids hoved. Original ca. 1501-04, afstøbning 1890. Foto fra Den Kgl. Afstøbningssamling, SMK. Pressefoto: SMK.

Øverst i denne spalte: Faksimile efter Michelangelo Buonarroti, Det aktive liv (Lea). Original 1542-44, faksimile 2024-25. Den Kgl. Afstøbningssamling, SMK. Pressefoto: SMK.

**MICHELANGELO IMPERFECT** – KUNSTTUR TIL STATENS MUSEUM FOR KUNST

En udstilling med de fleste af Michelangelos skulpturer i Danmark?

Det er nok svært at forestille sig, men heldigvis har Statens Museum for Kunst stadig den helt fantastiske afstøbningssamling, så vi allgevel kan opleve skulpturerne samlet i København ...

Køge Kunstforening inviterer til en privat omvisning i den kommende udstilling på Statens Museum for Kunst: Michelangelo Imperfect onsdag 23. april, 2025 klokken 18.15, så vi mødes i forhallen på SMK kl 18.00.

I udstillingen ”Michelangelo Imperfect” er afstøbningerne af skulpturerne udstillet sammen med helt nye reproduktioner, originale tegninger og skulpturmodeller. På den måde kan vi opleve de fleste af alle Michelangelos skulpturer på ét sted – noget, der ville være umuligt med originalerne, som aldrig flyttes.

Samlet set er der tale om den mest omfattende præsentation af Michelangelos skulpturelle værker i 150 år og den største udstilling af hans værker i Danmark nogensinde.

Statens Museum skriver om udstillingen:
Han huggede den ikoniske skulptur af David i Firenze, malede loftet i Det Sixtinske Kapel og designede kuplen på Peterskirken i Rom. I foråret 2025 stiller vi skarpt på en af den vestlige kunsts mest berømte skikkelser: Michelangelo Buonarroti (1475-1564).

Michelangelos fokus som billedkunstner var næsten entydigt menneskekroppen. I den fandt han uanet mulighed for at udtrykke de tanker, følelser og spændinger, der præger os som mennesker. Han stræbte altid efter det største og ofte umulige, men hans kunst kredser også om det uperfekte, om at være undervejs, ængstes og tøve.

Læs også om udstillingen på Statens Museum for Kunst her >

  

PRAKTISK
Hvis man vil følges, tager vi sammen regionaltoget kl 16.45 fra Køge Station og ellers mødes vi på museet. Du må meget gerne give besked om, hvorvidt du kommer med fra Køge.

OM TILMELDINGEN
Prisen er 175,- kr. for medlemmer af Køge Kunstforening og 195,- kr. for ikke medlemmer. Med årskort til SMK er prisen 55 kr for medlemmer og 65 kr for ikke-medlemmer.

Med i prisen er entre til SMK, privat omvisning og gebyrer men ikke transport.

Tilmelding senest 14. april 2025. Deltagerantal fra 17 til 25. Køb er bindende, men er man forhindret, er man velkommen til at overdrage sin billet en anden.