MATISSE: DET RØDE ATELIER – OMVISNING PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST

DATO, TID OG STED:
ONSDAG 19. OKTOBER 2022 KL. 16.50

S-TOG FRA KØGE STATION, IVAR HUITFELDTSVEJ / 4600 KØGE

PRIS: 160,- kr. for medlemmer / 185,- kr. for ikke-medlemmer.
50,- kr. for medlemmer med årskort til SMK / 75,- for ikke-medlemmer med årskort.
Du kan købe medlemskab for hele 2022 til kr. 200,- af Køge Kunstforening her >

Prisen inkluderer: Privat omvisning på Statens Museum for Kunst og gebyrer. Prisen inkluderer ikke: Transport.

Køb er bindende, men billetten kan overdrages til andre.
 
TILMELD DIG TUREN HER >

Sidste dato for tilmelding er mandag 10. oktober 2022.
 

koege kunstforening matisse det roede atelier omvsining paa statens museum for kunst 2022 1(1)

I toppen ses Henri Matisse fotograferet 1933 af Carl van Vechten / Foto fra commons.wikimedia.org

Herover:
Henri Matisse. Det røde atelier, 1911. Olie på lærred, 181 x 219,1 cm. Mrs. Simon Guggenheim Fund, The Museum of Modern Art, New York. © Succession H. Matisse/VISDA 2022

Under artiklen:
Henri Matisse. Ung sømand II. 1906. The Metropolitan Museum of Art, New York, Jacques and Natasha Gelman Collection, 1998  (1999.363.41) © Succession H. Matisse/VISDA 2022 Photo: Image © The Metropolitan Museum of Art/ Source: Art Resource.

Pressebillederne er hentet på smk.dk og gengivet efter museets betingelser.

**MATISSE: DET RØDE ATELIER** –  OMVISNING PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST

Statens Museum for Kunst har i samarbejde med Museum of Modern Art, MoMa, i New York lavet en udstilling, som forener de værker, der er vist i det ikoniske værk 'Det røde atelier' malet af den franske mestermaler Henri Matisse.

 

Køge Kunstforening har bestilt en privat omvisning onsdag den 19. oktober 2022 kl. 18.15. Udstillingen åbner den 13. oktober, så der er ingen anmeldelser endnu, men mon ikke et samarbejde mellem MoMa og SMK borger for kvalitet!

 


  

PROGRAM FOR ONSDAG 19. OKTOBER 2022:

16.50:  Vi mødes på Køge Station (s-tog 17.04)

18.15:  Statens Museum for Kunst – privat omvisning i 'Matisse: Det røde atelier'

19.30:  Afgang fra Statens Museum for Kunst (ca.)             

20.41:  Ankomst til Køge Station.

 


 

ET NØGLEVÆRK I KUNSTHISTORIEN KOMMER TIL DANMARK

Henri Matisse (1869-1954) er en af de helt store mestre i det 20. århundredes kunst. I 1911 maler han kunstværket Det røde atelier, som i dag anses for at være er et nøgleværk, ikke bare i Matisses kunst, men i europæisk modernisme.

Billedet forestiller kunstnerens atelier i den parisiske forstad Issy-les-Moulineaux fyldt med hans egne malerier, skulpturer, møbler og dekorative genstande. I et radikalt greb har kunstneren overmalet vægge, gulv og møbler med en ensartet rød farve. Tre af malerierne i billedet tilhører SMK, og det er første gang i over 100 år, at alle værkerne nu genforenes.

Det røde atelier tilhører MoMA og er et højt værdsat billede, der har fascineret generationer af kunstnere og museumsgæster. Udstillingen er en enestående chance for at opleve Det røde atelier i Danmark og komme helt tæt på Matisses motiver og kunstneriske arbejdsmetoder.

Tekst fra Statens Museum for Kunst.

 

Læs også museets omtale af udstillingen her >