Få Køge Kunstforenings nyhedsbrev
Besøg Køge Kunstforening på Facebook
Besøg Køge Kunstforening på Instagram
KØGE KUNSTRUTE 2024 – KOM TÆT PÅ DE LOKALE KUNSTNERE I PINSEN
SØNDAG 19. MAJ OG MANDAG 20. MAJ 2024 – BEGGE DAGE KL. 10-16
Det er gratis at besøge de deltagende kunstnere.
I toppen udsnit af maleri af Lise Højer, Kreativt Fitnesscenter i Lille Skensved.
Øverst i artiklen udsnit af maleri af Jens Peter Halborg.
Herover indtryk fra Køge Kunstrute 2023: Maria Ytterberg, Jens-Ole Larsen og Annika Jensen.
Foto: Susanne Pedersen / Køge Kunstforening.
Køge Kunstrute 2024 – kom tæt på de lokale kunstnere søndag og mandag i pinsen.
Søndag d. 19. og mandag d. 20. maj 2024 – begge dage fra kl. 10-16 – danner Køge kommune i pinsen igen rammen for Køge Kunstrute.
Køge Kunstrute har siden 2010 været en fast pinsetradition, hvor man komme helt tæt på både kunstnere og værker når dørene slås op til værkstederne. Her kan man følge med i processen, når en klump ler, et stykke drivtømmer eller et lærred bliver til et nyt værk.
Samtidig er der rig mulighed for at få en snak med kunstnerne om de forskellige arbejdsmetoder og inspirationskilder, og mærke inspirationen, der fylder værksted og atelier, mens man på de forskellige udstillinger fascineres af finurlige figurer, smukke malerier, skulpturer og grafiske streger.
Nye spændende navneI år har vi ni nye navne med i forhold til sidste år og ikke mindre end 16 forskellige udstillingssteder – også lidt længere mod vest – så der er masser af nye oplevelser at glæde sig til på ruten!
Kunstruten er åben for alle udøvende kunstnere – både amatører og professionelle. Som udgangspunkt skal man som kunstner være bosiddende i Køge kommune, men det muligt at deltage som ‘udenbys’ kunstner, hvis man har mulighed for at udstille inden for Køge kommune.
Download vores flotte katalog med alle kunstnere og adresser her >
Alice Rosendal / maleri, grafik og skulptur
Anne Arrent / maleri
Annika Jensen / smykker
Elin Pitter / maleri og akvarel
Elly Rasmussen / maleri
Erik Vitcetz / Multikunst og skulptur
Eva Nysteen / keramik
Jens-Ole Larsen / trædrejeri
Jens Peter Halborg / maleri
Kirsten Bostrøm Frandsen / maleri
Kirsten Thrane / keramik
Lars Hylleberg / fotografi
Lena Vitcetz Nørregård / maleri
Lis Borgstrøm / keramik
Lise Højer / maleri
Maria Ytterberg / maleri, tegning og fotomontage
Patrick Esplat / fotografi
Paul Enøe Johansson / maleri
Pauline Mesterton Pitter / foto, akvarel og maleri
Pia Berner / maleri
Ritva Frederiksen / Emalje og glas
Tine Nord Raahauge / Maleri, akvarel og tegning.