Få Køge Kunstforenings nyhedsbrev
Besøg Køge Kunstforening på Facebook
Besøg Køge Kunstforening på Instagram
EN SØNDAG PÅ AMAGER – KASTRUP KIRKE, ST. MAGLEBY KIRKE OG KASTRUPGAARD
DATO, TID OG STED: SØNDAG 18. JUNI 2023 KL. 10.00
PRIVAT BUS FRA KØGE STATION, ØSTRE BANEVEJ / 4600 KØGE
PRIS: 375,- kr. for medlemmer / 450,- kr. for ikke-medlemmer.
TILMELD DIG TUREN HER >
Tilmelding senest 10. juni 2023.
Prisen inkluderer: omvisninger i de to kirker, privat omvisning på Kastrupgaard, bus hele dagen og gebyrer. Du skal selv betale frokost.
Køb er bindende, men billetten kan overdrages til andre.
Køb medlemskab af Køge Kunstforening til kun 200,- kr. for hele 2023 her >
Toppen af siden: Foto: Nils Jepsen / Wikimedia Commons.
Herover: Thomas Kluges altertavle til St. Magleby Kirke / Foto: Birgitte Bech.
Til højre: Kastrupgaardsamlingens hovebygning og Grafiksamlingen / Foto fra Kastrupgaardsamlingens Facebookprofil.
Køge Kunstforening inviterer til endnu en dejlig søndagstur – denne gang på Amager – søndag den 7. juni 2023.
(Derfor indleder vi invitationen med et link til Johanne Luise Heibergs vaudeville ”En Søndag på Amager” med Else Marie og Hans Kurt!). Syng med her >
Formiddagens tema er eksempler på, hvordan moderne kirkeudsmykning bliver integreret i to ældre kirkebygninger.
KASTRUP KIRKEVi begynder i Kastrup Kirke fra 1882 på Amager, der blev blev ombygget omkring 1970 og udsmykket af Svend Wieg-Hansen.
Hans fantastiske udsmykninger fra 1973-74 består først og fremmest af aluminiumsplader på korvæggen og i loftet, som så absolut skal opleves i virkeligheden men også af Per Hebsgaards glasmalerier efter Svend W-H’s tegninger.
Birgitte Bech har sagt ja til at være vores vidende omviser.
ST. MAGLEBY KIRKETuren går videre til den såkaldte hollænderkirke St. Magleby Kirke. Den er oprindelig en middelalderkirke fra 1200-tallet, som blev ombygget af de af Christian II indforskrevne hollændere.
I anledning af 400 års jubilæet for den ombygning har Thomas Kluge skabt en ny altertavle (2012). Motivet er den sidste nadver malet ind i den fredede, trefløjede alterramme (med guldstriber!).
Vi vil stadig benytte os af Birgitte Bechs enorme viden om moderne kirkekunst.
FROKOST PÅ DRAGØR STRANDHOTELTid til frokost og der er reserveret bord på Dragør Strandhotel, der som navnet antyder, har en fantastisk udsigt. Forhåndsbestilling ved køb af billet, som vi plejer, så maden er klar, når vi kommer.
KASTRUPGAARDSAMLINGENEftermiddagens tema og det tredje kunstneriske stop på vores søndagstur er Kastrupgaard.
Vi har bestilt en privat omvisning i deres store samling af Theodor Philipsens værker, både malerier og keramik og i museets imponerende grafiksamling. Men der er også tid til den helt nyåbnede fotoudstilling ”Verdens lege” og måske til en kop kaffe i cafeen.
Til de meget hurtige huser museet også to lokaludstillinger om Amager og Kastrup Glas.
10.00: Afgang fra Østre Banevej, Køge Station
11.00: Kastrup Kirke
12.00: St. Magleby Kirke
13.30: Frokost på Dragør Strandhotel
14.50: Kastrupgaardsamlingen
15.00: Omvisning på Kastrupgaardsamlingen
16.45: Afgang fra Kastrupgaard
17.30: Retur i Køge (ca.).
MERE OM ARRANGEMENTET:
Kastrup Kirke:
– Svend Wiig Hansens udsmykning >
St. Magleby Kirke:
– Om St. Magleby Kirke >
– Om Thomas Kluges altertavle >
Kastrupgaardsamlingen:
– Om Th. Philipsen-Samlingen >
– Om Grafiksamlimgen >
– Om fotoudstillingen 'Verdens Lege' >